Det første og det sidste – men Sæson kampagnen fortsætter

For første gang udgiver vi et julemagasin, og samtidig er magasinet det sidste i denne omgang. Vi har efter 9 år besluttet, at det er tid til at ryste posen og lægge endnu flere kræfter i at få Sæsons univers til at spire på www.sæson.dk, Facebook og App.

Formålet med Sæson kampagnen er at få børnefamilierne til at spise mere frugt og grønt. Men i en travl og stresset hverdag, er det en udfordring for mange. For at komme igennem med Sæsons budskaber, er det derfor nødvendigt at tilpasse og målrette vores kommunikation efter børnefamiliernes medievaner. Det betyder øget digital fokus med mindre, men mere overskuelig information. 

Millioner fra EU
I starten af året sendte Dansk Gartneri en ansøgning til EU på i alt 18.5 mio. kr. til fortsættelse af Sæson kampagnen 2017-2019. Ansøgningen er nu godkendt, hvilket betyder at branchen i de kommende tre år modtager 12.9 mio. kr. til markedsføring af frugt og grønt i Danmark. Den resterende del af kampagnen finansieres af produktionsafgiftsfonden..

Udover ovennævnte aktiviteter fortsættes og udvikles det gode samarbejde med detailhandlen, for på den måde at sikre opbakning til danske produkter i butikkerne. Foodservice branchen er et nyt indsatsområde, hvor viden om sæsoner for dansk frugt og grønt samt brug af frugt og grønt i de professionelle køkkener vil have særlig fokus.

Du kan følge Sæson kampagnen på www.sæson.dk, hvor du også kan tilmelde dig vores nyhedsbrev, samt Facebook og Instragram.

Har du ris, ros eller gode ideer, hører jeg meget gerne fra dig.

Sæson kampagne
Fødevarer
Frugt og grønt
Markedsføring
EU