100 mio. kr. til grøn og økonomisk bæredygtig udvikling

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram har åbnet for årets første ansøgningsrunde. Puljen er på i alt 100 mio. kr.

Første ansøgningsrunde under Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) er nu blevet igangsat, og der er i alt 100 mio. kr. i puljen. GUDP yder tilskud til udviklings-, demonstrations- og netværksprojekter, som kan skabe grøn vækst. For at få tilskud skal projekterne både skabe vækst, arbejdspladser og nytænkning og bidrage til at løse klima- og miljøudfordringer.

Den 1. marts 2016 afholder GUDP-sekretariatet informationsmøde i København for potentielle ansøgere. Der er tilmelding til informationsmødet på GUDP’s hjemmeside efter den 1. februar 2016.

Ansøgningsfristen er den 16. marts 2016 kl. 12.00. Ansøgning med vejledning kan ligeledes findes på GUDP’s hjemmeside.