Af Jens Peter Licht / Seniorkonsulent
Dansk-hollandsk energisamarbejde skal accelerere grøn omstilling
Danmark og Holland vil nu i endnu højere grad dele viden og erfaringer på en række energiområder i et netop formaliseret samarbejde om grøn omstilling.
Et bredt energisamarbejde mellem Holland og Danmark er officielt blevet indgået. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen indgik i fredags en formel samarbejdsaftale med Eric Wiebes, som er minister for økonomiske anliggender og klimapolitik i Haag.
Både Danmark og Holland har ambitiøse klimamålsætninger, der sigter mod henholdsvis 70 og 49 procent emissionsreduktion inden 2030. Med den nye aftale bliver samarbejdet mellem Danmark og Holland accelereret, så der kommer endnu mere vidensudveksling og samarbejde inden for grøn varme, havvind, energieffektivitet, dekarbonisering af gasinfrastruktur, EU’s klimaambitioner og Power-to-X.
Læs mere om det dansk-hollandske energisamarbejde på Energistyrelsens hjemmeside.