Af Bjarne Pugholm Johansen / Seniorkonsulent
EU's nye landbrugsreform
Efter flere års intense forhandlinger har EU’s fødevareministre indgået en aftale om fremtidens fælles landbrugspolitik. Jordbruget trækkes i en grønnere og mere ambitiøs retning set i forhold til klima og miljø, men den enkelte jordbruger vil blive ramt økonomisk gennem en lavere støtte.
Forhandlingerne om den nye landbrugsreform for perioden 2021-2027 har varet så længe, at det har været nødvendigt at udskyde ikrafttrædelsen med to år til den 1. januar 2023.
EU-Parlamentets endelige godkendelse af aftalen udestår fortsat, men budgettet og pengenes fordeling på lande er allerede blevet vedtaget af EU’s stats- og regeringschefer. Det samlede budget lyder på 400 mia. kr. om året.
Nedenfor er kort beskrevet nogle af de centrale elementer i den fælles landbrugspolitik, som kommer til at gælde i perioden 2023-2027:
- Mindst 25 procent af den direkte støtte skal fremover øremærkes til nye etårige grønne indsatser – de såkaldte eco-schemes.
- Mindst 35 procent af landenes landdistriktsprogram skal øremærkes til indsatser, som er til gavn for klima og miljø.
- Der er et nyt krav om obligatorisk omfordeling af mindst 10 procent af den direkte støtte til små og mellemstore brug. Kravet kan alternativt imødekommes ved et støtteloft og reduktioner i støtten over et vist niveau.
- Mindst tre procent af de nationale budgetter til de direkte betalinger skal øremærkes til yngre jordbrugere op til 40 år.
- Nye krav skal gavne biodiversitet og vandmiljø, herunder krav om tre meter brede bræmmer langs visse søer og åer, sædskifte på visse landbrugsarealer og fire procent braklægning.
- Senest i 2025 indføres nye obligatoriske krav om overholdelse af EU’s lovgivning om arbejdstagerrettigheder.
Det lykkedes for de danske forhandlere at få bruttoarealmodelen med i den endelige aftaletekst. Modellen betyder, at en jordbruger kan vælge at lade et mindre areal være udyrket uden at risikere at blive trukket i hektartilskuddet.
Med den aftale, der nu er blevet indgået om den fælles landbrugspolitik i perioden 2023-2027, er der skabt et grundlag for fremdrift i forhandlingerne om regeringens landbrugsudspil.