Folkekirkens Nødhjælp laver nyt gavekoncept med køkkenhaver

I tråd med kampagnen "Giv en ged" har Folkekirkens Nødhjælp lavet et nyt gavekoncept, som hedder "Giv en køkkenhave"

Når man køber en køkkenhave gennem "Giv en køkkenhave", får man et gavekort som bevis for købet.  

Med en køkkenhave får familier i bl.a. Malawi og Nepal flere grøntsager, flere vitaminer og en mulig indtægtskilde ved salg af afgrøderne. Typiske afgrøder er sojabønner, løg og spinat. Pengene som man betaler for gavebeviset går til frø og stiklinger, som købes på det lokale marked der hvor familierne bor. 

Mange af verdens fattigste familier lever for ensidigt, hvilket kan føre til fejl- og underernæring særligt hos børn. I gaven ligger også sparring og viden til familierne omkring, hvilke afgrøder, der er mest hensigtsmæssige at dyrke i netop dét område, hvor de bor. Desuden får de uddannelse om dyrknings- og høstmetoder samt forhandlingsteknik til at opnå de bedste priser, når afgrøderne skal sælges.

Et gavekort til en køkkenhave indeholder derudover ernæringsråd fra en sundhedsvejleder, træning i at lave bede, udplante og gemme frø samt jævnlige besøg af en gartner.

 

 

Frugt og grønt