Af Mette Buch Krarup / Projektleder
Grøntsagshadermiddage er skudt i gang
Den 2. maj afholdte Frugtformidlingen den første af 10 middage for selvudnævnte grøntsagshadere.
Grøntsagshadermiddage er et tiltag som Frugtformidlingen står bag, hvor der i samarbejde med lokale gartnerier afholdes grøntsagsmiddage i forsamlingshuse landet over.
Den første middag blev afholdt i Københavns Madhus og der var fokus på forårets grøntsager, svampe og krydderurter som blev tilberedt af kokken Christine Bille Nielsen under temaet ”Suppe steg og is”. Råvarerne blev leveret af Gartnerierne: Regnemark, Sandet, Tvedemose, Hedegaarden og Legro. Gartnerne deltog selv aktivt i middagene og serverede både gode fortællinger og grøntsagsretter for de heldige gæster.
Deltagere til alle middagene findes gennem Facebookopslag, hvor man inden hver middag kan tilmelde en grøntsagshader og vinde 2 billetter. Middagen i går fik en fin mediedækning med indslag i TV2 nyhederne kl. 21.30. Projektet er støttet af Produktionsafgiftsfonden.
Den næste middag i rækken afholdes i Sattrup forsamlingshus. Læs mere om hvor og hvornår der afholdes grøntsagshadermiddage.