Husk, at du skal have en kemisk APV

Den kemiske APV er lovpligtig og skal bruges til at instruere dine medarbejdere i sikker håndtering af kemikalier samt beskytte dem mod eksponering.

Hvis der findes farlige kemiske stoffer og materialer på din arbejdsplads, skal du vurdere din virksomheds brug af dem i en særlig kemisk risikovurdering (også kaldet kemisk APV).

Formålet er at skabe overblik over, hvor og hvordan medarbejdere kan blive udsat for farlige kemikalier og kemiske produkter, så du kan fjerne eller minimere risici.

Den kemiske risikovurdering er et lovkrav, som håndhæves af Arbejdstilsynet, og i 2019 blev reglerne for den kemiske APV og arbejdspladsbrugsanvisningerne ændret, så der nu er større fokus på kemisk risikovurdering af arbejdsprocesser samt instruktion af medarbejdere. 

Det er muligt at få hjælp til den skriftlige kemiske APV hos HortiAdvice, men ellers er der også hjælp at hente andre steder.  SEGES Innovation har for eksempel lavet en guide til selvhjælp

Pesticider