Af Anne Fabricius / Seniorkonsulent
Jordbrugets brug af pesticider holder målsætningen
I følge Miljøstyrelsen fremgår det, at pesticid-belastningen fra indkøbte sprøjtemidler i 2015 lige nøjagtig lever op til det politiske mål om at nedbringe skadesvirkningen fra pesticider med 40 procent i forhold til 2011.
Det fremgår af et notat fra Miljøstyrelsen, at belastningen per hektar er faldet fra 3,28 i 2011 til 1,95 i 2015. Det svarer til et fald på 40 procent. Belastningen er et mål for den skadesvirkning som pesticiderne har på miljø, natur og sundhed.
Tallene er kun foreløbige og indeholder endnu kun salgstal. Miljøstyrelsen er ved at indhente data fra landmændene, der indberetter deres forbrug i sprøjtejournaler.
En bred kreds af partier står bag Sprøjtemiddelstrategien (V, K, R, S, SF, EL), der blev forlænget til at løbe til og med 2016. Et helt centralt element til opnåelse af den overordnede målsætning var, at man omlagde pesticidafgiften, så de mest skadelige pesticider blev pålagt højere afgift, end mindre belastende sprøjtemidler.
Det fremgår, at den lavere belastning ikke kan forklares med, at landmændene er begyndt at bruge færre sprøjtemidler, da den såkaldte behandlingshyppighed stort set er på samme niveau som tidligere. Ifølge notatet er forklaringen i stedet, at de anvendte sprøjtemidler simpelthen er mindre skadelige, end dem der blev brugt tidligere.
Det er andet år i træk, hvor belastningen er faldet markant. I 2014 var belastningen på sit laveste. Men de lave salgstal fra 2014 vurderes påvirket af, at landbruget i 2012 og 2013 hamstrede de mere skadelige sprøjtemidler. Særligt i 2012 blev der købt stort ind af mere skrappe sprøjtemidler, der blev pålagt højere afgift i midten af 2013. Forbrugstal fra sprøjtejournalerne, der forventes præsenteret omkring nytår, kunne give et mere præcist billede af hvordan pesticiderne anvendes.