Af Pernille Bech / Seniorkonsulent
Måltidspartnerskabet har offentliggjort rapport om grøntsager
Måltidspartnerskabets rapport indeholder profiler af 37 grøntsager og beskrivelser af deres styrker og svagheder, muligheder og trusler.
Ud over grøntsagernes egenskaber i forhold til forbrugerne beskriver rapporten også hvilke forbrugertyper der køber dem og hvordan grøntsagerne tilberedes og spises.
Ernæringschef i Landbrug & Fødevarer Line Munk Damsgaard konkluderer at:
”Der er behov for inspiration til nye anvendelsesmuligheder for grøntsagerne og gerne indenfor de retter, danskerne allerede spiser ofte. Det kunne fx være blomkål i kødsovsen, hvor blomkålens neutrale smag ikke vil forstyrre den velkendte smagsoplevelse,”.
Ifølge rapporten er den hyppigst nævnte udfordring blandt danskerne, at de mangler ideer til at variere de grøntsager, som de normalt spiser, mens den anden hyppigste er, at det kan være svært at komme i tanker om mulighederne, når man handler ind.
Undersøgelsen om danskernes holdninger til og brug af grøntsager er gennemført af Landbrug & Fødevarer i regi af Måltidspartnerskabet og i samarbejde med Coop, De Samvirkende Købmænd (DSK), Dansk Gartneri og Sæson samt med støtte fra Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.
Hele rapporten kan læses her