Foto: Colourbox

Oprydning på pesticidområdet

Rigsrevisionen kritiserer i en ny beretning Miljø- og Fødevareministeriets håndtering af grundvandsovervågning og forvaltning af dispensationer til sprøjtemidler. Miljøministeren iværksætter nye tiltag.

Beretningen i Rigsrevisionens rapport konkluderer, at Miljø- og Fødevareministeriets overvågning af grundvandet og forvaltning af dispensationer til pesticidmidler har været kritisabel. Blandt andet har der været fejl og mangler i forvaltningen på området, herunder manglende procedurer og mangelfuld dokumentation. Det gælder for eksempel ministeriets dokumentation af, hvordan henvendelser om fund af sprøjtemidler i grundvandet er blevet behandlet.

I kølvandet på kritikken vil miljøministeren iværksætte tre tiltag for at komme problemerne til livs:

  1. Gennemgang af Miljøstyrelsens forvaltning, som foretages af Kammeradvokaten. 
  2. Gennemsyn af overvågnings- og godkendelsessystemet for sprøjtemidler, der udføres af internationale eksperter.  
  3. Eksternt kvalitetstjek af dispensationer. Der iværksættes en ny midlertidig procedure, hvor Miljøstyrelsen sender sine vurderinger af dispensationer til eksternt kvalitetstjek, før Miljøstyrelsen træffer endelig afgørelse. Kvalitetstjekket skal styrke grundlaget for, at der træffes fagligt korrekte beslutninger om dispensationer.

For gartneribranchen har det det seneste år været meget udfordrende at få godkendt dispensationer rettidigt. Dette er blandt andet et resultat af Rigsrevisionens arbejde.

Pesticider
Miljø