PSO-tariffen i tredje kvartal af 2021 bliver igen nul øre

PSO-tariffen for tredje kvartal af 2021 er fastsat til 0,0 øre/kWh. Den lave tarif skyldes højere elpriser.

Tariffen for tredje kvartal af 2021 er ligesom for årets andet kvartal fastsat til at være en nultarif. Det er fortsat en forventning om høje elpriser, der reducerer de forventede støtteudgifter så meget, at de overstiges af lempelserne fra finansloven.

PSO-tariffen er fastsat med udgangspunkt i en forwardpris på 521 kr./MWh (52,1 øre/kWh) i Østdanmark og på 516 kr./MWh (51,6 øre/kWh) i Vestdanmark. Disse priser er markant højere end ved sidste tariffastsættelse. Højere forwardpriser reducerer udgifterne til støtteberettiget produktion, idet højere elpriser medfører lavere tilskud til primært havvindmølleparker.

Med PSO-aftalen fra 2016 blev det besluttet at overflytte udgifterne til vedvarede energi fra PSO-tariffen til finansloven i årene frem mod 2022. Som resultat heraf er der blevet overført yderligere 1,1 mia. kr. fra PSO-tariffen til finansloven i forhold til 2020. Dette bidrager i høj grad til at reducere PSO-tariffen.

Der er i 2021 planlagt en ekstra tariffastsættelse ved udgangen af året. Dette foretages for at begrænse over-/underdækningen.

Den forventede, forbrugsvægtede gennemsnitlige PSO-tarif for 2021 er på 0,3 øre/kWh.

Se specifikationen af PSO-tariffen for tredje kvartal af 2021.

Energi
PSO afgiften