Foto: Colourbox.com

Sådan skal planteaffald og spildevand håndteres lige nu

I forbindelse med den nye Pesticidstrategi 2017-2021, har Dansk Gartneri forpligtet sig over for de politiske aftalepartier til at udarbejdet en handlingsplan omkring oprydning i kemiskabe samt håndtering af spildevand og planteaffald.

Handlingsplanen kommer som konsekvens af den problematik som har kørt omkring udledning af pesticider til vandmiljøet omkring Odense. Dansk Gartneri har haft en konstruktiv dialog med Odense Kommune og Miljøstyrelsen for at få løst denne problematik. Flere gartnerier har allerede arbejdet en del med løsninger på egen hånd med Gartneri Rådgivningen på sidelinjen. Det er Dansk Gartners opfattelse at branchen allerede har rykket sig i positiv retning.

Handlingsplanen skal sætte ekstra skub i at få løst problemer med udledning. Det er et dynamisk værktøj, det vil sige at den kan ændrer sig i takt med at viden på området bliver større.

I 2019 vil der komme en evaluering af Pesticidstrategien og dermed også handlingsplanen. I den forbindelse forventer aftalepartierne bag den politiske aftale, at der er sket handling på området. Dansk Gartneri ønsker derfor at præcisere delelementer i handlingsplanen overfor vores medlemmer med dette notat.

Oprydning i pesticidskabe

Handlingsplanen har en målsætning om at fund af ikke-godkendte pesticider ved kontrol skal nedbringes til et markant lavere niveau i løbet af 1-2 år.

Via Miljøstyrelsens hjemmeside http://mst.dk/virksomhed-myndighed/bekaempelsesmidler/bekaempelsesmiddeldatabase/bmd/ er det muligt at undersøge om de pesticider, der står i skabet, fortsat må stå der.


Der findes i øvrigt to gode applikationer til smartphones:

"Bekæmpelsesmidler i Danmark" som er gratis

"KemiTjek" som koster kr. 99 pr. år

 

GartneriRådgivningen hjælper gerne med at rydde op i kemiskabet.

 

Pesticider med godkendelse til indendørs brug med særlig mærkning om affald og spildevandshåndtering

Indenfor det seneste år er flere væksthusmidler fået opdaterede etiketter med præciseringer omkring affald og spildevandshåndtering.

Sætningerne lyder som flg.: Overtrædelse af nedenstående særligt fremhævede forskrifter kan medføre straf:

”Der må ikke forekomme udledning af vand fra produktionen til miljøet eller kloak. Plantemateriale og dyrkningsmedie til bortskaffelse skal opbevares tildækket og på tæt underlag”

Opdateringen af etiketter har ophæng i §19 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK 1189; 27/09/2016), som bemyndiger Landbrug og Fødevareministeren til at foreskrive regler for uhensigtsmæssig udledning af visse miljøfremmede stoffer, i tilfælde hvor dette er observeret.

Følgende pesticider er pr 7. juni 2017 godkendt og suppleret med ovenstående tekst på etiketten (Listen opdateres løbende)

 

Middel

 

 

Godkendelse

 

Afgrøder/kulturer

 

Skadevolder

 

Godkendt

 

Applaud 25 SC (727-1)

 

Regelret

 

Prydplanter

 

Væksthusmellus

 

Maj 2017

 

Argylene Plus (629-16)

 

Dispensation

 

Prydplanter

 

Vækstregulering

 

Maj 2017

 

Conserve (64-51)

 

Mindre anvendelse

 

Kål, krydderurter, peberfrugt, rucola og salat

 

Kålfluer, trips, minérfluer og sommerfuglelarver

 

April 2017

 

Nissorun 250 SC (561-6)

 

Mindre anvendelse

 

Prydplanter, jordbær, tomat, aubergine, peberfrugt, chilipeber, agurk, courgette, melon, græskar, squash og vandmelon

 

 

Spindemider

 

April 2017

 

Configure (544-5)

 

Mindre anvendelse

 

Prydplanter

 

Vækstregulering

 

April 2017

 

Kompakt 5C (49-94)

 

Regelret

 

Prydplanter

 

Vækstregulering

 

April 2017

 

Candit (19-92)

 

Regelret

 

Jordbær, roser og krysantemum

 

Svampesygdomme

 

December 2016

 

Movento SC 100 (18-549)

 

Mindre anvendelse

 

Prydplanter

 

Skadedyr

 

December 2016

 

Configure (544-5)

 

Regelret

 

Orkidé, julekaktus og husløg

 

Vækstregulering

 

August 2016

 

Opbevaring og bortskaffelse af planteaffald med pesticider med særlig mærkning om affald og spildevandshåndtering

Planteaffald, som er behandlet med ovenstående pesticider må, som det er lige nu, IKKE opbevares direkte på jorden og spredes på landbrugsarealer som kompost.

Planteaffald med denne mærkning skal enten opbevares i lukkede vandtætte containere, overdækket med presenning på fast bund med sikring for saftafløb eller i huse med fast bund.

Dette planteaffald bør afhentes af renovationsfirma til forbrænding eller anden nyttiggørelse. Flere renovationsfirmaer har allerede aftaler med flere gartnerier.

Hvis man IKKE anvender disse særlige mærkede pesticider, håndteres planteaffald som hidtil.

Miljøstyrelsen er ved at undersøge mulighed for spredning på landbrugsarealer, idet planteaffald ellers betragtes som en god ressource som jordforbedringsmiddel

 

Håndtering af spildevand herunder vand fra recirkulerende kar, hvis der er anvendt midler med særlig mærkning om affald og spildevandshåndtering

Spildevandet som er behandlet med ovenstående pesticider må IKKE udledes til vandmiljøet eller kloak! Det vil sige, at spildevand fra returkar ikke må ledes til græsarealer eller andet areal udenfor husene.

Hvis ikke man anvender disse specielle pesticider, er der ikke krav til særlig spildevandshåndtering.

Det kan kun tillades at lede til kloak, hvis der foreligger en konkret spildevandstilladelse med den lokale kommune. Dette gælder kun hvis der er anvendt pesticider med godkendelse til indendørs brug.

Spildevand kan også ledes til vandreservoir, hvor der opsamles regnvand til egen vanding i væksthusene. Der kan opstå behov for at rense skadegører og pesticider fra spildevandet inden udledning til vandreservoir.

Nogle gartnerier har allerede anlæg, der kan rense skadegørere fra vandet. Dette gøres f.eks. via brintoverilte i returkar. Fra Holland ved vi at brintoverilte og UV belysning kan rense pesticider og skadegørere fra spildevand. Vi forventer at en kraftig behandling med brintoverilte i returkar inden udledning til vandreservoir, kan begrænse indholdet af pesticider og skadegørere. For yderligere information om behandling med brintoverilte i returkar, kontakt venligst Gartnerirådgivningen.

Alternativt kan spildevand opsamles til relevante tanke og bortskaffes efter aftale med renovationsfirma.

I Holland er der krav om at rense vand til 95 % renhed pr 1. januar 2018. Hvis der etableres kollektive anlæg, kan kravet udskydes til 2020. På nuværende tidspunkt, er der godkendt 5 anlæg til dette formål i Holland.

Miljøstyrelsen vil i det kommende år sammen med Dansk Gartneri undersøge muligheden for vandrensning efter Hollandsk model men der kan også blive set på alternativer til dette.

 

Spørgsmål eller kommentarer til ovenstående stilles til Anne Fabricius; Dansk Gartneri, afa@danskgartneri.dk Tlf. 3339 4550.

Faglige spørgsmål kan stilles til Inge Ulsted Sørensen, GartneriRådgivningen; ius@seges.dk Tlf. 8740 5389

 

 

 

 

Publikationer
Miljø