sæson kampagnen billede

Projektleder inden for mad, bæredygtighed og sundhed

Vil du være med til at drive og udvikle projekter, der skal bidrage til at få danskerne til at spise mere frisk frugt og grønt? Og har du viden om sund og klimavenlig mad, som du kan bruge i interessevaretagelse over for fx styrelser, dagligvarehandlen og NGO’er? Så skal du søge stillingen som projektleder hos Dansk Gartneri.

Dansk Gartneri er gartnerierhvervets interesseorganisation og har til formål at sikre det danske gartnerierhverv de bedst mulige erhvervsvilkår. Dansk Gartneris medlemmer er gartnere, frugtavlere og salgsselskaber, der fremstiller og sælger prydplanter, væksthus- og frilandsgrøntsager, frugt og bær og planteskoleprodukter.

Dine hovedopgaver bliver

  • At gennemføre og udvikle projekter, som øger afsætningen af frugt og grønt i hele sektoren
  • At formidle erhvervets viden om produktion, fødevaresikkerhed og anvendelse af frugt og grønt til alle målgrupper i tæt samarbejde med eksterne aktører
  • At repræsentere Dansk Gartneri på fødevareområdet, herunder indgå i partnerskaber og i projekter/initiativer vedr. sundhed, klima og bæredygtighed.

Du får ansvaret for dine egne projekter, hvor du skal kunne dække alle aspekter lige fra at repræsentere frugt- og grøntområdet generelt til at stå for de praktiske opgaver forbundet med gennemførelse af markedsføringsprojekter.

Den ideelle kandidat har

  • En videregående uddannelse inden for og solid erfaring fra fødevareerhvervet
  • Viden om sund og bæredygtig mad og danskernes madkultur
  • En særlig interesse/baggrund for at arbejde med frugt og grønt, så du kan blive en værdifuld og troværdig sparringspartner for vores samarbejdspartnere og medlemsvirksomheder
  • Har erfaring med politisk interessevaretagelse på fødevareområdet
  • Erfaring med projektledelse – det er en fordel, hvis du har specifik erfaring med fondsfinansierede projekter.
  • Gode formuleringsevner mundtligt/skriftligt på dansk
  • Et godt netværk til detailleddet, grossister i foodservicebranchen, grønne organisationer og/eller sundhedsorganisationer er en fordel.

Om dig

  • Du formår at tage et projekt hele vejen fra idéskabelse til den praktiske gennemførelse
  • Du søger indflydelse, og du evner både at lytte og skære igennem, når det er nødvendigt
  • Du forstår at samarbejde på tværs af både fag og organisationer – og er en naturlig networker
  • Du evner at udvikle og bevare gode langvarige relationer
  • Du har analytisk kapacitet med stor spændvidde, og du kan se sammenhænge og håndtere kompleksitet
  • Du trives med at arbejde i marken såvel som bag skrivebordet.

Om sekretariatet
Vi er et sekretariat med 10 medarbejdere, som alle arbejder engageret for at sikre de bedste vilkår for vores medlemmer. Vi arbejder til daglig på Axelborg i København, men er ofte ude blandt vores medlemmer og interessenter. Vi lægger vægt på et bredt samarbejde og en troværdig tilgang til branchens udfordringer, når disse drøftes og søges løst i en konstruktiv dialog med myndigheder og politikere.

Ansøgning
Send din ansøgning via dette link.

Ansøgningsfrist
Den 29. juli 2022, men gerne hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt.

Kontaktperson
Adm. direktør Jesper Beinov, Dansk Gartneri, på telefon 2167 0528 eller jebe@danskgartneri.dk.