Seniorkonsulent til Dansk Gartneri

Du brænder for erhvervspolitik og har interesse for og viden om klima- og energipolitik. Du kan formidle dine budskaber i både ord og tal. Du kan arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et stærkt hold.

Dansk Gartneri er gartnerierhvervets interesseorganisation og har til formål at sikre det danske gartnerierhverv de bedst mulige erhvervsvilkår. Dansk Gartneris medlemmer er gartnere, frugtavlere og salgsselskaber, der fremstiller og sælger prydplanter, væksthus- og frilandsgrøntsager, frugt og bær og planteskoleprodukter.

Vi er er en mindre organisation, der arbejder med en stor dagsorden. Vi er ambitiøse, vi vil sætte dagsordener, vi vil være synlige, vi vil flytte os selv og verden. Alt sammen, fordi det betyder noget for Danmark og for vores medlemmer.

Om jobbet
Du får et selvstændigt job, hvor vi regner med, at du selv kan løbe med bolden, men hvor vi også står klar til at støtte dig, dele viden og arbejde sammen. Omdrejningspunktet for stillingen er klima- og energipolitik, men du vil også blive involveret i andre af de politikområder, som vi beskæftiger os med. Opgaverne vil blandt andet omfatte:

  • At holde dig løbende orienteret om politikområderne i medier, netværk m.v.
  • Opbygge og udbygge faglige og politiske netværk
  • Vurdere erhvervspolitiske konsekvenser af lov- og politikændringer på gartneriområdet
  • Udarbejde oplæg til løsninger og medvirke i drøftelser og forhandlinger omkring de erhvervspolitiske udfordringer for gartnerierhvervet
  • Løbende kommunikation i relevante medier og møder for medlemmer, bestyrelse m.m. om konsekvenser af løsninger og ændringer i rammevilkårene og eventuelle resultater af vores indsatser.

Om dig
Du synes, at politik er relevant, fordi det kan ændre folks liv til det bedre. Du har nogle års erfaring fra et ministerium, en politisk ledet organisation eller lignende. Og du brænder for at arbejde med erhvervspolitik. Desuden er du:

  • God til tal – både som analyseværktøj og til at formidle budskaber
  • En dygtig formidler
  • Ansvarsfuld, selvstændig og løsningsorienteret
  • God til at skabe og vedligeholde netværk
  • En god holdspiller.

Om sekretariatet
Vi er et sekretariat med 10 medarbejdere, som alle arbejder engageret for at sikre de bedste vilkår for vores medlemmer. Vi arbejder til daglig på Axelborg i København, men er ofte ude blandt vores medlemmer og interessenter. Vi lægger vægt på et bredt samarbejde og en troværdig tilgang til branchens udfordringer, når disse drøftes og søges løst i en konstruktiv dialog med myndigheder og politikere.

Ansøgning
Send din ansøgning via dette link

Ansøgningsfrist
Den 29. juli 2022, men gerne hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt.

Kontaktperson
Adm. direktør Jesper Beinov, Dansk Gartneri på telefon 2167 0528 eller jebe@danskgartneri.dk.