Køb Dansk

Siden 2014 har producenter fra største dele af branchen i samarbejde med Dansk Gartneri arbejdet målrettet med at øge danskernes præference for - og betalingsvillighed over for dansk frugt og grønt. Indsatsen er finansieret via producenterne selv, hvilket betyder at kampagneindsats kan fokusere 100% på fordelene ved at købe dansk produceret frugt og grønt

 

Ændret mediebillede
Kampagneindsatsen har de sidste par år haft fokus på danske produkter, som det sikre og sunde valg med gode historier om færre pesticidrester og høj fødevaresikkerhed. Indsatsen har primært været drevet af presseaktiviteter, som i 2016 dog ikke kom så bredt ud som forventet. Det lave pesticidindhold er ikke længere en nyhed i medierne, kombineret med et ændret mediebillede, hvor de sociale medier har en større og større betydning for forbrugernes meninger og adfærd, har medvirket til et ændret afsæt for kampagnen i 2017.

 

Ny fortælling
I 2017 vil budskaberne om dansk frugt og grønt som det sunde og sikre valg suppleres med en mere følelsesmæssig kommunikation, som tager afsæt i værdier som nærhed og tillid. Udgangspunktet er at vi som mennesker gerne vil træffe sunde og miljøbevidste valg, både på egne - og vores families vegne. Kampagnen vil være en hyldest til alt det som gro i Danmark, det være sig mennesker og planter,  frugt og grønt. Kampagnen skal vække en stolthed ved at bo (og gro) i et velfungerede, socialt og miljøbevist land og samtidig bevidstgøre danskerne om den høje fødevaresikkerhed og det lave pesticidindhold i dansk frugt og grønt.

 

Film og annoncer på sociale medier
Facebook, hvor målgruppen kvinder 40+ er hver dag, er den bærende del af kampagnen. Ved at bruge Facebook kan kampagnebudskaber nå målgruppen præcist og langt mere omkostningseffektivt sammenlignet med andre kanaler. På Facebook vil der hele året være sæsontilpassede ”annoncer” (Facebookopslag, som man betaler for at få vist hos den rette målgruppe) kombineret med portrætvideoer af gartnere. 

Se portrætvideoen med Claus Hunsballe 

Se portrætvideoen med Perter Brødsgaard 

Se portrætvideoen med Axel Månsson 

Se videoen "I Danmark er det godt at gro"  


PR og annoncesamarbejde og website
Som supplement til kampagnen vil der flere gang i løbet af året blive udsendt pressemeddelelser, samt etableret et mediesamarbejde med et udvalgt ugeblad eller magasin. Et mediesamarbejde er et alternativ til traditionel annoncering, hvor redaktionel omtale og brug af ugebladets egne online platforme vil være en del af aftalen.

Alle indsatser linker til mikro-website www.osdergror.dk hvor  film, gartner-portrætter, artikler om dansk produktion osv. vil ligge. 

Frugt og grønt
Markedsføring
Væksthusgrøntsagssektoren
Fødevarer
Frilandsgartnerier
Køb Dansk kampagne