Sæson

Sæson

Nyhed, 04.december 2023

Farvel til Sæson

Sæson-kampagnen lukker ned efter 17 år med fokus på frugt og grønt.

Sæson har siden 2007 forsynet danske forbrugere med et hav af velsmagende opskrifter og bidraget som inspirationskilde til at få mere frugt og grønt ind i hverdagen. Kampagnen har hver uge sendt en madplan ud til sine ca. 65.000 medlemmer, som bestod af inspirerende opskrifter til hele ugen samt nyttige og sjove tips til, hvordan man får mest ud af grøntsagerne.

Sæson har gennem flere kampagner såsom "Én mere om dagen" og "Start med grønt" hjulpet de danske forbrugere til at tænke mere frugt og grønt ind i kosten og dermed bidraget til at øge et sundt og sæsonbaseret forbrug af frugter og grøntsager.

Efter den 27 december 2023 vil hjemmesiden Sæson.dk ikke findes længere, og den sidste madplan bliver ligeledes sendt ud den 23. december 2023. Årsagen til nedlukningen skyldes et skift i markedsføringen af frugt og grønt. Sæsons Facebook og Instagram vil dog stadig stå åben, og dem er man selvfølgelig mere end velkommen til stadig at besøge.

Tusind tak til alle, som har været med på Sæsons 17 år lange rejse.