Regeringens lovprogram 2023/2024

Statsministeren fremlagde den 3. oktober 2023 regeringens lovprogram for 2023/2024. Formålet med lovprogrammet er at give Folketinget et overblik over de lovforslag, beslutningsforslag og redegørelser til Folketinget, som ministrene forventer at fremlægge i det nye folketingsår.

Nedenfor er i kort form gengivet nogle af de lovforslag, som forventes at kunne få direkte betydning for gartnerierhvervet.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

Ændring af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger, lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. og lov om Forsyningstilsynet

Lovforslaget har til formål at ændre administrationsmodellen for indefrysningsordningen for høje energiregninger for husstande og virksomheder. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om serviceeftersyn og omlægning af indefrysningsordningen mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet fra marts 2023.

Lov om CO₂-kvoter

Lovforslaget har til formål at gennemføre ændringer til EU-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF i dansk ret. I overensstemmelse med direktivet er formålet med lovforslaget at bidrage til reduktion af drivhusgasemissioner.

Ændring af vandsektorloven, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om kommuners afståelse af vandselskaber

Lovforslaget har til formål at styrke det statslige økonomiske tilsyn med vandsektoren, så der blandt andet føres tilsyn med tilknyttet virksomhed og aftalers markedsmæssighed, ligesom håndhævelsesmulighederne styrkes, og tilsynets analyse- og overvågningsvirksomhed styrkes og gøres mere gennemsigtigt. Desuden styrkes den kommunale kontrol af vandselskabers takster og leveringsbetingelser. Det indebærer blandt andet administrative lettelser, samt at forbrugere stilles ens på tværs af forsyningsområder.

Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om justeret økonomisk regulering af vandsektoren mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra november 2018.

Ændring af lov om varmeforsyning

Lovforslaget har til formål at øge transparensen i varmesektoren gennem en prisregulering af fjernvarme og andre tiltag, der skaber mere transparens omkring varmevirksomhedernes omkostninger og prisniveauer over for både myndigheder og forbrugere. Derudover indføres regler med henblik på at skabe et forstærket tilsyn med koncerninterne handler i fjernvarmesektoren.

Lovforslaget er en opfølgning på dele af klimaaftalen om grøn strøm og varme mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne fra juni 2022.

Ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion

Lovforslaget har blandt andet til formål at indføre regler vedrørende klimasyn. Endvidere har lovforslaget til formål at sikre, at kravene til energisyn og energiledelsessystemer, der følger af EU’s energieffektivitetsdirektiv, implementeres.

Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en grøn skattereform for industri m.v. mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fra juni 2022.

Lov om styrket beredskab i energisektoren

Lovforslaget skal styrke beredskabsniveauet med henblik på at forebygge og modstå hændelser, som truer energiforsyningen, samt sikre implementering af EU-direktiverne NIS 2 og CER i energisektoren. Der er i dag et højt og markant trusselsniveau mod energisektoren i forhold til især cyberangreb og spionage, hvorfor der er behov for et ambitiøst beredskabsniveau, som robustgør sektoren.

Lovforslaget har endvidere til formål at gennemføre de nødvendige lovgivningsmæssige tiltag med henblik på at sikre, at Energistyrelsen har tilstrækkelig hjemmel til at behandle anmodninger om sikkerhedsgodkendelse af ansatte med kritiske funktioner i virksomheder i energisektorerne.

Miljøministeren

Ændring af miljøskadeloven, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love

Lovforslaget har til formål at sikre en direktivnær implementering af en del af miljøansvarsdirektivet i overensstemmelse med EU-Kommissionens vurdering af direktivet. Med lovforslaget præciseres, at personer, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade, har ret til at anmode den kompetente myndighed om at træffe foranstaltninger m.v. vedrørende miljøskade samt adgang til at klage over myndighedens afgørelse.

Ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning m.v.

Lovforslaget har til formål at styrke den målrettede beskyttelse af grundvandet mod forurening med plantebeskyttelsesmidler i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Dette indebærer, at der i miljøbeskyttelsesloven indføres en forpligtelse for kommunerne til konkret at forbyde erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i de BNBO, der vurderes at kræve beskyttelse, såfremt der ikke kan indgås en aftale om en tilsvarende beskyttelse af området.

Derudover vil lovforslaget indeholde en præcisering af reglerne om forholdet til 25 meters beskyttelseszonen omkring vandboringer.

Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

Skatteministeren

Ændring af personskatteloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love

Lovforslaget har til formål at forhøje personfradraget for personer under 18 år. Lovforslaget har desuden til formål at skabe klare regler for, hvornår aldersgrænsen for udbetaling kan bevares ved overførsel af pensionsordninger – for eksempel i forbindelse med et jobskifte – samt klare rammer for, at pensionsopsparere kan oprette nye pensionsordninger i tilknytning til deres eksisterende ordninger med samme aldersgrænse for udbetaling i samme institut.

Derudover indeholder forslaget enkelte tekniske ændringer af pensionsbeskatningsloven, dødsboskatteloven, skatteindberetningsloven, kulbrinteskatteloven og ejendomsskatteloven.

Lovforslagets del om forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år er en opfølgning på aftalen om finansloven for 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra april 2023.

Ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven

Lovforslaget har til formål at muliggøre tværgående lønindeholdelse, så der også kan ske lønindeholdelse i det midlertidige inddrivelsessystem DMI. Derudover har lovforslaget til formål at udskyde forældelsesfristen for gældsposter i DMI, så den tidligst løber fra november 2027, og at forlænge de paralleldriftsbestemmelser, der tager højde for, at inddrivelse fortsat sker i flere systemer. Endvidere indeholder forslaget tiltag vedrørende låste indbetalinger på ikke-inddrivelsesparat gæld samt en række mindre justeringer af blandt andet regler om opkrævning af restskatter m.v.

Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet fra juni 2023.

Lov om afgift på CO₂-kvoter

Lovforslaget har til formål at sikre stabile rammer for den langsigtede grønne omstilling ved at indføre en ny CO₂-afgift, der er central for at nå klimamålet i 2030. Den nye afgift på CO₂-kvoter skal omfatte udledninger fra kvoteomfattede virksomheder, herunder udledninger fra stationære anlæg, indenrigssøfart og indenrigsluftfart.

Lovforslaget udmønter dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v. mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fra juni 2022.

Ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love

Lovforslaget er et følgelovforslag til en ny hovedlov om afgift på CO₂-kvoter. Lovforslaget omfatter blandt andet tiltag, der skal sænke energiafgifterne og forhøje CO₂-afgiften. Afgifterne skal derudover udvides til brændstof anvendt til blandt andet fiskeri.

Lovforslaget udmønter dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v. mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fra juni 2022.

Udlændinge- og integrationsministeren

Ændring af udlændingeloven

Lovforslaget har til formål at give ret til fortsat ophold for visse udlændinge, som uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

Lovprogrammet for folketingsåret 2023/2024 kan læses i sin helhed på Statsministeriets hjemmeside.