Væksthuse

Colourbox

Nyhed, 07.marts 2024

Stor interesse for Miljø- og klimateknologi 2023

Med ansøgninger for næsten 50 mio. kr. har gartnerierne samtidig sat ny rekord for ansøgning om tilskud til investeringer i miljø- og klimateknologi.

Ansøgningsrunden til Miljø- og klimateknologi 2023 lukkede den 31. januar 2024. Tilskudspuljen var med 570 mio. kr. historisk høj, og der er søgt om tilskud for ca. 396 mio. kr. Det betyder, at alle de ansøgere, som lever op til kravene, kan forvente at få tilsagn.

Landbrugsstyrelsen har modtaget hele 1.550 ansøgninger om tilskud. De fordeler sig mellem 101 forskellige miljø- og klimateknologier inden for 10 forskellige indsatsområder fra landbrugere og gartnere. Det er den sidste miljøteknologiordning, som finansieres med midler fra Landdistriktsprogrammet for 2014-2022.

Ansøgningerne fra gartnerier, planteskoler samt frugt- og bærproducenter fordeler sig på følgende indsatsområder:

Indsats

Ansøgt beløb

Antal ansøgninger

Reducere pesticidforbruget i gartnerier

560.000 kr.

3

Reducere energiforbruget i gartnerier

48,5 mio. kr.

24

Reducere næringsstofforbruget i gartnerier

550.000 kr.

2


Tilskuddet har til formål at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra primære jordbrugsbedrifter. Ordningen er en del af Landdistriktsprogrammet for 2014-2022, der har som overordnet mål at styrke bæredygtighed, innovation og konkurrenceevne i den primære jordbrugssektor samt bidrage til strukturudvikling på landbrugsbedrifterne med en mere ressourceeffektiv landbrugsproduktion til følge.