
Af Marianne Kjær / Afdelingskoordinator
Book en mark 2023
Mød din næste aftager på tre lokationer i Danmark.
Er du økologisk producent? Så er der en række aftagere, der gerne vil møde dig.
På tre lokationer i landet samler Landbrug & Fødevarer samt Food Organisation of Denmark økologiske producenter og aftagere fra fødevarevirksomheder, hoteller, restauranter, kantiner, offentlige køkkener, grossister og dagligvarekæder.
Hvad er "Book en mark"?
Book en mark er business dating mellem økologiske producenter og aftagere fra hoteller, restauranter, kantiner, offentlige køkkener, grossister, dagligvarekæder og fødevarevirksomheder.
Det er her, at du kan møde din næste aftager. De kommer for at møde producenter inden for alle kategorier af økologi: frugt, bær, svampe, kartofler og også hele feltet af ferskvarer fra dyreriget samt kolonialvarer.
Hvor og hvornår?
Dørene åbnes tre skønne steder i landet. Vælg den lokation, der passer dig – du er også velkommen flere gange. Det er gratis at deltage.
- Den 21. februar 2023: Aggersvold Gods, Jyderup
- Den 28. marts 2023: Haraldskær Herregård, Vejle
- 10. oktober 2023: Hahnemanns Køkken, København Ø
Tilmelding og mere info
Læs mere om Book en mark 2023 på hjemmesiden Gode Råvarer.