Foto: Colourbox

Dansk Gartneri og Gartner Tidende styrker samarbejdet

Fra årsskiftet samles nyheder om gartnerierhvervet på Dansk Gartneris hjemmeside, når Gartner Tidendes hjemmeside lukker ned efter fem år online.

Dansk Gartneri og Gartner Tidende styrker fra årsskiftet 2019/2020 samarbejdet om kommunikation og nyhedsformidling på nettet.

Det betyder, at www.gartnertidende.dk vil blive lukket ned ved udgangen af 2019, og at der fremover vil være artikler om erhvervspolitik blandet med nyheder og historier fra det virkelige gartnerliv på www.danskgartneri.dk.

Det samlede nyhedssite går i luften den 6. januar 2020.

Der er i øvrigt ingen ændringer i udgivelsen af det trykte Gartner Tidende, som fortsat udkommer 15 gange om året.