Af Bjarne Pugholm Johansen / Seniorkonsulent
Den danske CAP-plan
Den politiske aftale om reformen af EU’s fælles landbrugspolitik (CAP) betyder, at alle lande skal udarbejde en samlet plan for, hvordan krav og muligheder i landbrugspolitikken skal udmøntes på nationalt plan. Den danske CAP-plan for 2023-2027 er nu blevet sendt i høring med frist den 6. oktober 2021.
Det overordnende formål med den fælles landbrugspolitik er at fremme en bæredygtig udvikling i jordbruget, fødevareproduktionen og landdistrikterne. Det skal ske ved at fremme og styrke en robust og mangfoldig sektor, miljøbeskyttelse og klimatiltag samt den socioøkonomiske udvikling i landdistrikterne.
Det udkast til en dansk CAP-plan, som Landbrugsstyrelsen har sendt i høring, er baseret på regeringens landbrugsudspil fra april 2021 samt justeringer som følge af den politiske aftale om reformen af den fælles landbrugspolitik.
CAP-planen skal sendes til EU-Kommissionen senest den 31. december 2021, hvorefter EU-Kommissionen skal godkende den, inden den kan iværksættes. CAP-planen skal understøtte en række specifikke målsætninger for at kunne blive godkendt.
Med reformen har medlemslandene i højere grad end tidligere fået mulighed for at træffe egne valg i forbindelse med den nationale implementering. I udkastet til den danske CAP-plan er der lagt op til væsentlige ændringer på flere områder.
Med virkning fra den 1. januar 2023 skal betalingsrettighederne således afskaffes. Afløseren er en ensartet basisstøtte med mulighed for at søge om et supplerende tilskud til grønne tiltag – de såkaldte eco-schemes – for et år ad gangen.
I CAP-planen lægges der op til seks eco-schemes:
- Økologisk arealtilskud
- Planteproduktion
- Miljø- og klimavenligt græs
- Ekstensivering med slet
- Biodiversitet
- Målrettet regulering af kvælstofudledningen
Hensigten med det ekstra tillæg til planteproduktion er at understøtte den vegetabilske fødevareproduktion af blandt andet frugt og grønt samtidig med en større afgrødedifferentiering.
For at fremme generationsskifte foreslås desuden et engangstilskud til yngre jordbrugere på op til 750.000 kr. Støtten beregnes på baggrund af arbejdskraftforbruget på ejendommen og vil derfor også kunne blive til stor gavne for den intensive gartneriproduktion.
Endvidere skal fire procent af landbrugsarealet skal fremover være ikke-produktive arealer. Det kan for eksempel være brak eller småbiotoper, vådområder, søer, fortidsminder, bræmmer langs søer og vandløb m.v. Hensigten er at give naturen mere plads.
I dag er der et krav i Danmark om 2 meter brede bræmmer langs søer og vandløb. Kravet foreslås i CAP-planen øget til 3 meter brede bræmmer.
Endelig beskriver CAP-planen den danske implementering af normerne for god landbrugs- og miljøvenlig stand for jord i syv GLM-krav:
- GLM 6 indfører et krav om minimumplantedække i den/de mest følsomme perioder (efterår/vinter) på mindst 75 procent af bedriftens areal. Dette krav vil være vanskeligt at imødekomme, hvis for eksempel en gartneriafgrøde høstes meget sent på året.
- GLM 7 pålægger pligt til et årligt sædskifte for alle arealer i omdrift for at forhindre sygdomsspredning i jorden og afgrøderne. I CAP-planen er der dog lagt op til en række undtagelser.