Foto: Colourbox

Eksport til Rusland

Vær opmærksom på eksportforbud mod potteplanter, juletræer, klippegrønt og planter til plantning m.m. fra EU til Rusland.

EU har indført eksportrestriktioner mod en række varer til Rusland, herunder juletræer og klippegrønt, potteplanter og en række andre planter til plantning. Frø til udsæd er ikke omfattet af restriktionerne. Eksportrestriktionerne er gældende for alle EU-medlemslande og er trådt i kraft.

EU's eksportrestriktioner er indført på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine. Eksportrestriktionerne over for Rusland gælder for en række planter og planteprodukter, herunder planter til plantning, potteplanter og træer med rod, juletræer, klippegrønt m.m.

Du kan læse mere i EU-forordningen, og herunder kan du se et udklip fra forordningen, som omhandler en lang række planter og planteprodukter:

For at finde frem til de specifikke varer kan man slå koderne op. Koden indtastes i feltet ”varekode”. (Der skal ikke være mellemrum mellem tallene).

Generelt om eksport og elektroniske plantesundhedscertifikater
Anmeldelse af eksport og bestilling af et plantesundhedscertifikat kræver, at du er registreret som eksportør hos Landbrugsstyrelsen. Registreringsblanketten kan findes på styrelsens hjemmeside

Fra den 1. oktober 2022 skal alle virksomheder oprette anmodninger om plantesundhedscertifikater elektronisk i programmet TRACES NT. For at kunne gøre det skal din virksomhed først oprettes i TRACES NT. Du kan læse mere om TRACES NT på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Her finder du også seks informative eksportfilm à tre minutters varighed.

EU