Foto: L&F

Ny direktør i Landbrugsstyrelsen

Lars Gregersen tiltræder som ny direktør i Landbrugsstyrelsen den 1. oktober.

Rekrutteringen af en ny direktør skal ses i sammenhæng med de syv konkrete initiativer, som fødevareminister Rasmus Prehn tidligere har offentliggjort som et led i oprydningen oven på Rigsrevisionens kritik af Landbrugsstyrelsen.      

Lars Gregersen, der er 53 år og uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, kommer fra en stilling som økonomidirektør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune og har tidligere blandt andet været økonomidirektør i Fødevarestyrelsen. I perioden 1999-2002 har Lars Gregersen endvidere været direktionssekretær i Landbrugsraadet.

Landbrugsstyrelsen – med ca. 1.100 ansatte – administrerer blandt andet EU's landbrugsstøtte, herunder markedsordningen for frugt og grønt samt miljøteknologiordningen. Landbrugsstyrelsen administrerer og kontrollerer endvidere plantesundheds- og økologireglerne.