Af Bjarne Pugholm Johansen / Seniorkonsulent
Politisk aftale om klimalov
Regeringen har indgået en bred politisk aftale om en ny klimalov. Danmark skal tage lederskab for den grønne omstilling og arbejde aktivt for Parisaftalens mål om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader.
Aftaleparterne er enige om, at Danmark skal have en bindende klimalov med et mål om 70 procent reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 i forhold til 1990 og et langsigtet mål om klimaneutralitet i senest 2050.
Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt og under hensyntagen til den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrence, sunde offentlige finanser samt beskæftigelsen. Dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles.
Den nye klimalov vil blandt andet komme til at indeholde følgende elementer:
Delmål og klimahandlingsplan
Klimaloven vil indeholde en mekanisme for fastsættelse af delmål. Mekanismen vil medføre, at den til enhver tid siddende regering hvert femte år skal fastsætte klimamål med et tiårigt perspektiv. Efter hvert folketingsvalg skal regeringen forholde sig til det senest fastsatte delmål.
Årligt klimaprogram og handlepligt
Handlepligten medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal fremlægge nye initiativer på kort og lang sigt, som viser vejen mod klimalovens mål, hvis handlepligten indtræder. Handlepligten knyttes op på en fast årlig kadence:
I februar skal Klimarådet give en vurdering af regeringens klimaindsats, og om klimalovens mål vil blive nået, herunder deres faglige vurdering af, om handlepligten indtræder.
I april kommer en årlig klimastatus- og fremskrivning fra Energistyrelsen, som blandt andet indeholder en fremskrivning af drivhusgasser. Denne klimastatus- og fremskrivning vil i forhold til Energistyrelsens nuværende basisfremskrivning blive styrket med mere omfattende datagrundlag inden for landbrug, transport, byggeri og erhverv.
I september giver klima-, energi og forsyningsministeren så sin vurdering af, om klimalovens mål indfries, eller om handlepligten indtræder i et klimaprogram. I klimaprogrammet skal klima-, energi- og forsyningsministeren forholde sig til anbefalingerne fra Klimarådet.
Opgørelsesmetoder
De nationale drivhusgasudledninger skal opgøres i overensstemmelse med FN’s opgørelsesregler. 70 procent-reduktionsmålet vil blive opgjort som et gennemsnit over tre år for at minimere udsving i enkeltår.
Aftaleparterne er enige om, at hvis det i de sidste år frem mod 2030 viser sig, at man ikke kan leve op til 70 procent-reduktionsmålet under hensyntagen til klimalovens principper, må aftalepartierne træde sammen for at drøfte, om der kan opnås enighed om at anvende fleksible mekanismer og andre virkemidler.
Adgangen til fornyet drøftelse sker i erkendelse af, at 70 procent-reduktionsmålet er meget ambitiøst, og at man endnu ikke kender de tekniske løsninger til at nå helt i mål. Aftaleparterne ønsker derfor ikke at være tvunget til at tage beslutninger, som kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for det danske samfund.
