Sæson-kampagnen: Annoncering ved Nettos butikker

Som en del af den samlede kampagneindsats i 2021 bliver der nu udført outdoor-annoncering nær 650 Netto-butikker fordelt over hele landet. Annoncerne kører i uge 25 og uge 26.

Formålet med outdoor-annonceringen ved Netto er at sikre, at forbrugerne inspireres i købsøjeblikket, at sætte fokus på sæsonaktuelle afgrøder nær dagligvarehandlen og at styrke genkendeligheden af brandet Sæson. Det er estimeret, at 3,3 mio. personer vil se reklamen under hele kampagneperioden, og mange vil se annoncerne flere gange.

Der er to annoncemotiver, som kan ses nedenfor. Det visuelle udtryk fra kampagnens digitale univers kan genfindes på annoncerne. Samtidig har der i udviklingen af annoncematerialet været fokus på, at det skal være nemt at afkode og handlingsanvisende.

Sæson-kampagnen er frugt- og grøntbranchens fælles generiske markedsføringskampagne. Gennem lettilgængelige opskrifter, madplaner samt tips og tricks til ”grønne genveje” giver Sæson danskerne inspiration til brug af mere frisk frugt og grønt i madlavningen. Kampagnen er primært digital og budskaberne kommer bredt ud via betalt annoncering på de sociale medier.

Sæson-kampagnen er finansieret med midler fra Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.

Sæson kampagne
Projekter
Markedsføring
Frugt og grønt
Frilandsgartnerier
Væksthusgrøntsagssektoren