Af Bjarne Pugholm Johansen / Seniorkonsulent
Skovrejsning kan levere CO2-fangst
I første delrapport til grøn skattereform har ekspertgruppen fokus på CO2-fangst som middel til at nå klimamålene. Dansk Skovforening opfordrer til at huske skovrejsning som et sikkert og kendt middel til at lagre CO2, når kommende anbefalinger og politiske beslutninger skal vise vejen til reduktioner i landbruget.
Ekspertgruppen bag grøn skattereform har som bekendt fremlagt tre bud på, hvordan en fremtidig CO2-afgift skal skrues sammen, hvis målsætningen om at reducere CO2-udslippet med 3,5 mio. ton inden 2030 skal indfries. Ud over en ændring i CO2-afgiften bringer eksperterne også et andet vigtigt element i spil, nemlig fangst og lagring af CO2, såkaldt CCS.
I et nyhedsbrev bakker Dansk Skovforening op om anvendelsen af CCS og opfordrer i den forbindelse til at huske på gammelkendte teknologier som for eksempel skovrejsning. Skovrejsning vil være et særligt relevant virkemiddel i anden delrapport, som handler om landbruget.
Skovrejsning er velafprøvet som værktøj til at levere CO2-reduktioner over en lang periode. Dertil kommer, at skovrejsning understøtter mange af samfundets øvrige mål om grundvandsbeskyttelse, biodiversitet, bæredygtig energi og rekreative tilbud til befolkningen.
Dansk Skovforenings beregninger viser, at en gradvis forøgelse af Danmarks skovareal fra de nuværende 15 procent til 25 procent frem mod 2050 kan sikre en gennemsnitlig årlig CO2-reduktion på 0,7 mio. ton CO2 i perioden 2022-2050. Beregningerne tager udgangspunkt i lige dele plantning af nåle- og løvtræer. Oveni kommer CO2-optaget fra den eksisterende skovdrift.
Da skovens tilvækst og dermed også CO2-lagringen er størst efter 15-20 års vækst, findes de største CO2-reduktioner først fra 2040 og frem. Det betyder, at en skovforøgelse på 10 procent alene i år 2050 vil have en reduktionseffekt på 2,5 mio. ton.
Plantning og drift af skov er en langsigtet aktivitet, der i sagens natur rækker ud over de politisk fastsatte mål for 2030. Frem mod 2050 kan skov, der plantes i dag, sikre langtidsholdbar CO2-lagring og klimavenlige produkter til anvendelse i sektorer såsom byggeri og møbelindustri.
Skoven har en styrkeposition, der er oplagt at tage med i de kommende anbefalinger i anden delrapport for grøn skattereform og de senere politiske forhandlinger og beslutninger om CCS-tiltag.
