Foto: Colourbox

SoMe-workshops i november

Flora Dania afholder to workshops om sociale medier i november. Alle medlemmer af Dansk Gartneri er meget velkomne til at deltage.

I november udbyder Flora Dania to workshops med fokus på anvendelse af sociale medier i forhold til den private forbruger og den professionelle kunde.

De to workshops, der er lavet i samarbejde med PR- og kommunikationsbureauet KommPress, bliver en kombination af oplæg og praktiske øvelser. Eksempler fra eksisterende opslag i branchen bliver også inddraget.

Den ene dag arbejdes der med ”det gode indhold” på henholdsvis Instagram, Facebook og LinkedIn. Ugen efter handler det om Meta Business Suite (til Instagram og Facebook), hvis mange værktøjer med stor fordel kan bruges i arbejdet med sociale medier.

Workshop #1: Find det rette indhold til dine sociale medier

  • Hvornår: Onsdag den 16. november 2022
  • Hvor: Hvidkjærvej 29, 5250 Odense SV
  • Hvornår: Kl. 12.30-15.00 inkl. frokost & kaffepause

Workshop #2: Gennemgang af Meta Business Suite

  • Hvornår: Onsdag den 23. november 2022
  • Hvor: Hvidkjærvej 29, 5250 Odense SV
  • Hvornår: Kl. 12.30-15.00 inkl. frokost & kaffepause

Har du konkrete udfordringer, som du sidder med i din hverdag, er du velkommen til at sende dem på forhånd til Line Hougaard Andersen, og så kan de muligvis blive en del af de to workshops. Deadline er onsdag den 2. november 2022.

Læs mere om de to workshops og tilmeld dig på Flora Danias hjemmeside

Du er velkommen til at deltage i begge workshops, men har du allerede styr på det gode indhold til Facebook, LinkedIn og Instagram, kan du sagtens nøjes med at deltage i workshoppen vedrørende Meta Business Suite.

Markedsføring