Særligt da Danmark indtrådte i EF i 1972, stod gartnerne både produktions- og kvalitetsmæssigt bedre. For med indtrædelsen faldt toldsatserne væk. Indtil da forsynede produktionen i Danmark næsten udelukkende hjemmemarkedet, men herfra begyndte andelen af eksport gradvist at stige.

Som følge af den udvikling, som gartnerierhvervet gennemgik, skiftede Alm. dansk Gartnerforening navn til Dansk Erhvervsgartnerforening i 1973. Formålet var at samle erhvervet i én organisation.

Grønne rammer og grobund for fællesskab

I 1973 blev Dansk Planteskoleejerforening, hvis formål var at sikre danskerne smukke grønne rammer i hverdagen både i by og på land samt medvirke til biodiversitet og miljøforbedring, optaget i Dansk Erhvervsgartnerforening. Og siden 1989 har en markant forøgelse af det danske skovareal været en politisk målsætning.

Plantebeskyttelse for udbytte og kvalitet

Samtidig kom der i løbet af 1970’erne (og fortsat gennem 1980’erne) i stigende grad fokus på brugen af sprøjtemidler i produktionen. Med anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler blev såvel udbytte som kvalitet øget betragteligt.

Med øget forbrug af bekæmpelsesmidler blev der over tid også fokus på bekæmpelsesmidlernes skadelige effekter på miljø og sundhed. Fokus på de skadelige effekter af visse plantebeskyttelsesmidler har ført til, at danske producenter i dag benytter så få midler som muligt, og – når det er muligt – de midler, der er mest skånsomme.

Det resulterer også i, at de nyeste tal fra 2023, viser, at der findes færre pesticidrester i danskproduceret frugt og grønt end i udenlandsk. 

Megagartnerier

Siden 1970’erne har det danske gartnerierhverv også gennemgået en udvikling fra de mange til de få. Til gengæld er de, der er tilbage, en del større og har derved mulighed for at effektivisere produktionen.

Mange af de små gartnerier lukkede, da første eller anden generation gik på pension, og økonomien ikke rakte for de nye generationer. Dog viste det sig at være held i uheld, da man i stedet slog nogle af gartnerierne sammen. Nogle af de største gartnerier har endda fået tildelt navnet ’’megagartnerier’’.

Grøn energi spirer frem

Gartnerierhvervet er et energiintensivt erhverv, men heller ikke stigende energipriser kunne slå vores danske gartnerier ud af kurs. I stedet blomstrede udviklingen af nye energibesparende teknologier. Særligt har fjernvarmens indtog i gartnerierne i begyndelsen af 1980’erne spillet en rolle i forhold til de stigende udgifter til opvarmning.

Faktisk har det danske gartnerierhverv på mange måder været frontløbere i grøn omstilling og energieffektivisering, og i løbet af de seneste 30 år er erhvervet blevet næsten dobbelt så energieffektivt.

I dag er fjernvarme udbredt til de fleste gartnerier på Fyn, men der fortsat mange gartnerier, der ikke har adgang til grønne energikilder. Det er derfor i dag en af Dansk Gartneris klare mærkesager at sikre lige og brugbar adgang til grønne energikilder i hele landet.