Foto: Colourbox

Dom ændrer ikke på registreringskravene for fødevareproducenter

Retten i Svendborg idømte i december et gartneri en bøde for manglende registrering efter fødevarelovgivningen. Dommen får ikke konsekvenser for registreringskravene til gartnerier.

Svendborg Ret idømte den 4. december 2019 et karseproducerende gartneri en bøde for manglende registrering efter bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder. Forud for sagens behandling i retten havde der været et sagsbehandlingsforløb i det administrative system, blandt andet en ankebehandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Dansk Gartneri har drøftet dommen med Fødevarestyrelsen for at få klarhed over, hvorvidt dommen giver anledning til skærpede registreringskrav for danske gartnerier, der producerer fødevarer. Styrelsen har under disse drøftelser tilkendegivet, at dommens konklusioner ikke giver myndighederne anledning til at ændre deres hidtidige fortolkning og administration af lovgivningens krav til registrering af primærproducenter af fødevarer samt fødevarevirksomheder.

Fødevarer
Lovgivning