Af Anne Fabricius / Seniorkonsulent
Evaluering af pesticidafgiften: Den virker efter hensigten!
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet (IFRO) har evalueret pesticidafgiften for blandt andet Miljø- og Fødevareministeriet. Konklusionen er klar: Den har virket.
Pesticidafgiften har haft den nødvendige effekt, hvad angår målsætningen om at begrænse brugen af de mest belastende midler. Målt på salgstal er belastningen blevet godt halveret fra 2011 til 2016. Det vil sige, at reduktionsmålet fra den gamle sprøjtemiddelstrategi 2013-2016 er blevet opfyldt.
Målt på forbrugstal er reduktionen dog mindre, hvilket skyldes den hamstring, som foregik forud for afgiftens indførelse. Afgiften på midler til små afgrøder/højværdiafgrøder vurderes ikke til at være begrænsende for, hvilke midler der er blevet anvendt hertil. Det er antallet af pesticidgodkendelser, som er afgørende for anvendelsen i de små afgrøder. Markedet for pesticidfirmaerne er alt andet lige meget begrænset i Danmark og for de små afgrøder.
Basisafgiften har en vis betydning for de såkaldte lavrisikostoffer, der kan anvendes i både konventionelle og økologiske produktioner, idet de oftest bruges i store mængder og bliver relativt dyre at anvende. Dette sætter sine begrænsninger i sig selv.
Det er i analysen også blevet undersøgt, om omlægningen af afgiften har haft betydning for visse afgrøders udbredelse. Det er vurderingen i rapporten, at andre forhold som for eksempel verdensmarkedspriser på især specialafgrøder har haft større betydning end pesticidafgiftens omlægning.
Med afgiftens indførelse var der en frygt for, om resistensudviklingen ville blive øget, fordi der blev forventet færre anvendte pesticider. Afgiften har betydet, at inden for ukrudtsbekæmpelse er de såkaldte minimidler (sulfonylurea) blevet billigere med den risiko, at de anvendes i stigende grad med deraf følgende resistensudvikling. Det er en udvikling, som stadig følges. For svampemidler er der en generel risiko for resistensudvikling, som ikke tilskrives pesticidafgiften, men en generel tendens, fordi der ikke er særlig mange virkemekanismer til rådighed i hele verden. Vi kender problematikken i forhold til triazolerne både til landbrug, som biocid og i lægemidler.
Det er nu op til aftaleparterne bag pesticidafgiften at vurdere, om der er behov for en justering af pesticidafgiften.
Rapporten er offentligt tilgængelig på IFRO’s hjemmeside.