Indlæg i Børsen om forsyningssikkerhed

Formand for Dansk Gartneri Jørgen K. Andersen sætter med et debatindlæg i Børsen fokus på forsyningssikkerhed.

Børsen bragte i går et debatindlæg af Jørgen K. Andersen, formand for Dansk Gartneri. I debatindlægget kommenterer Jørgen K. Andersen på regeringens nyligt offentliggjorte udspil til et nyt energiforlig. Der sættes særligt fokus på, at forsyningssikkerheden bør indgå som et element i de kommende energiforhandlinger. De mange decentrale kraftvarmeværker har hidtil bidraget til at sikre denne forsyningssikkerhed.

De virksomheder, som har tilknyttet de decentrale anlæg, har almindelige anlæg til produktion af varme, hvorfor motorerne kan startes med få minutters varsel, når der er behov for el i vindstille perioder, og slukkes, når der er overproduktion fra vindmøllerne. De mange decentrale anlæg, der agerer uafhængigt af hinanden, er fuldt afskrevne og funktionsdygtige og sikrer tilsammen forsyningssikkerheden ved en høj grad af opstartssikkerhed, som det samfundsmæssigt giver god mening af bevare lidt endnu.

Energi
Potteplanter
Væksthusgrøntsagssektoren