Miljøstyrelsens brev om udnyttelse af genetiske ressourcer

Miljøstyrelsen har i starten af året udsendt et brev til de virksomheder, som Miljøstyrelsen mener har forædling med genetiske ressourcer. Med brevet har Miljøstyrelsen ønsket at oplyse om de forpligtelser, som gør sig gældende, hvis ens virksomhed er omfattet af ABS-forordningen. Imidlertid har for få meldt tilbage på det første brev, og der er derfor udsendt et nyt brev, som forsøger at forklare sagens kerne bedre. Dansk Gartneri har ikke været i dialog om ordlyden i brevene og har ej heller viden om, hvem brevet konkret er stilet til.

Hvis man IKKE udnytter genetisk materiale og viden fra tredjelande, eller man IKKE har udnyttet materialet og viden derfra siden den 14. oktober 2014, så skal man sende en mail til Miljøstyrelsen. Heri skal man skrive, at man ikke har forskning og forædling med genetisk materiale fra tredjelande. Det skal i den forbindelse siges, at det er vigtigt, at man kan godtgøre, hvorvidt man udfører forskning og forædling med genetiske ressourcer eller viden fra tredjelande.

Vi har ikke konkret fra Miljøstyrelsen kunnet få et klart billede af, hvordan en korrekt godtgørelse skal foregå. I dialog med Miljøstyrelsen har vi imidlertid fået besked om, at man skal kontakte myndigheden for en konkret vurdering af forholdene specielt på det gartneri, som har modtaget brevet. Man bedes derfor kontakte Miljøstyrelsen for nærmere detaljer om godtgørelsen via mail til absprotokollen@mst.dk eller pr. telefon til Eva Juul på tlf.nr. 93 58 79 49.

ABS-protokollen kaldes også for Nagoya-protokollen, fordi aftalen blev indgået i Nagoya i Japan. ABS står for Access and Benefit Sharing. Protokollen er en international bindende aftale, der handler om at skabe sikkerhed for, at der sker en udbyttedeling ved udnyttelsen af genetiske ressourcer og traditionel viden knyttet hertil. Sikkerheden består i, at udnyttelsen af genetiske ressourcer sker med forud indgået samtykke med landet, hvor man henter ressourcen og med en privatretlig udbytteaftale mellem modtageren og leverandøren af de genetiske ressourcer lige inden markedsføring af det nye produkt.

Aftalen blev især indgået, fordi tredjelande har følt sig udnyttet i forbindelse med udnyttelse af genetiske ressourcer og viden, som blev brugt til udvikling af nye sorter i vestlige lande. Med Nagoya-protokollen ønsker man at tilgodese denne udnyttelse ved udbyttedelingen.

Nagoya-protokollen er ratificeret i EU via en ABS-forordning med tilhørende bekendtgørelse i Danmark. 

Hvad betyder det i praksis i Danmark?
Hvis man henter genetisk materiale eller viden fra de lande, som har ratificeret Nagoya-protokollen, skal man lave en aftale med det enkelte land om, hvorvidt materialet er hentet her og hvornår og hvor meget. Man skal i dette land selv skulle tage kontakt til respektive myndigheder for på den måde at lave en aftale om overskudsdeling af det udnyttede materiale (såkaldt PIC- og MAT-aftaler). Det kan være meget forskelligt, hvad det pågældende land kræver i modydelse. I Danmark kræves ikke modydelse for at udnytte genetiske ressourcer, idet vi jo ikke er et tredjeland, men man skal stadig forholde sig til Nagoya-protokollen og ABS-forordningen, hvis man henter genetisk materiale fra tredjelande.

Find oplysninger om de forskellige landes status i forhold til krav om overskudsdeling.

Find flere oplysninger om Nagoya-protokollen og ABS-forordningen hos Miljøstyrelsen.