Ny aftale om energiselskabernes energispareindsats er på plads

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt indgik i fredags en aftale med energiselskaberne for 2016-2020.

Aftalen forpligter selskaberne til årligt at medvirke til at reducere det danske energiforbrug med 10,1 PJ. Der er tale om en reduktion i kravet på 20 %, som allerede var besluttet i forbindelse med PSO aftalen.

 

Hovedelementer i aftalen:

  • Alle net- og distributionsselskaber er gennem aftalen forpligtet til at medvirke til årligt at realisere energibesparelser hos slutbrugerne af energi.

  • For virksomheder med en forudgående aftale med et energiselskab, kan der gives tilskud til, dokumenterede energibesparelser i den pågældende virksomhed.

  • Målsætningen for net- og distributionsselskabernes energispare indsats er fastlagt i den politiske aftale af 22. marts 2012 for årene 2012-2015 og i aftale om afskaffelse af PSO-afgiften af 17. november 2016 for årene 2016-2020.

  • Den nye aftale om energiselskabernes energispare indsats er gældende for årene 2016-2020 med en ét-årig opsigelsesklausul for alle parter, herunder ministeren.

  • Der lægges der op til en strammere kontrol og et skærpet tilsyn med energispare indsatsen i den kommende bekendtgørelse.

Dansk Gartneri er meget tilfreds med, at der nu er klarhed over at ordningen videreføres og at rammerne er fastlagt.

 

Energi
Miljø