Ny strategi skal bytte foder ud med fødevareproduktion

Med rapporten ”Fra foder til føde” præsenterer seks grønne organisationer en vision for dansk landbrug og fødevareproduktion.

Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Dyrenes Beskyttelse, Plantebranchen og Dansk Vegetarisk Forening står bag den nye rapport ”Fra foder til føde” med 18 konkrete inspirationsforslag til, hvordan vækst i landbruget kan forenes med de nationale klimamål og hensynet til naturen. 

Rapporten skal her og nu inspirere og indgyde Folketinget mod til at vælge en ny vej, når de om et øjeblik skal i gang med at forhandle om, hvor meget landbruget skal bidrage til, at Danmark reducerer udledningen af klimagasser med 70 procent i 2030 set i forhold til niveauet i 1990. Konkret foreslår organisationerne en handlingsplan for omstillingen fra foder til føde.

Også danskerne ser store muligheder i en grøn omstilling af landets fødevareproduktion. Seks ud af 10 siger i en ny Voxmeter-undersøgelse, at de er enige i, at Danmark skal gå forrest i det internationale kapløb om at være bedst til at producere plantebaserede fødevarer, lyder det i en pressemeddelelse udsendt fra organisationerne.

Publikationer
Klima
Miljø
Frilandsgartnerier
Fødevarer
Frugt og grønt