Af Jens Peter Licht / Seniorkonsulent
Regeringens udspil til en grøn skattereform
Regeringen har i dag fremlagt sit udspil til en grøn skattereform, der skal indføres i flere faser. Udspillet lægger op til store forhøjelser i de nuværende energiafgifter.
Regeringen foreslår i sit udspil til en grøn skattereform at forhøje procesafgifterne med 6 kr./GJ. Det gælder for alle processer i erhvervslivet, herunder også for processerne i gartnerierhvervet, der i dag er underlagt EU's minimumsafgiftssatser på 1,5 kr./GJ. Afgiftsstigningerne skal indfases i 2023-2025. Udspillet indeholder ikke forslag om at ændre i den nuværende CO2-afgift.
Med regeringens forslag fastholdes differentieringen mellem forskellige afgifter fortsat, omend regeringen selv mener, at forslaget er et skridt i den rigtige retning hen imod en mere ensartet regulering af CO2 i Danmark. Regeringen nævner, at Danmarks samlede CO2-udledninger forventes at falde frem mod 2030 på grund af den generelle samfundsudvikling. Det fremgår dog, at den positive udvikling primært sker inden for de sektorer, som i dag er underlagt afgifter (affald, forsyning, opvarmning). Det fremgår endvidere, at det ikke i samme grad er tilfældet i sektorer, som i dag ikke er omfattet af afgifter, eller hvor afgiften er lav, for eksempel industri og landbrug. Regeringen vælger at forhøje procesafgiften – frem for den nuværende CO2-afgift – blandt andet for at lade forhøjelser ske på et større grundlag (dvs. ramme flere virksomheder, da det omfatter både kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede virksomheder) og – ifølge regeringen – opnå en større CO2-reduktion.
Som kompensation for forhøjelserne i procesafgifterne foreslår regeringen fire initiativer:
- Grænsen for straksafskrivninger hæves
- Bundfradraget i svovlafgiften fastholdes
- Der etableres et såkaldt investeringsvindue i 2021 og 2022
- Den nuværende Erhvervspulje udvides
Regeringen lægger op til, at lempelserne skal træde i kraft allerede i 2021, mens forhøjelserne først skal ske fra 2023. Udspillet er første fase af skattereformen. Anden fase skal forhandles senere og træde i kraft efter 2025. Der skal man også tage stilling til kompensationen for de højere afgifter efter 2025.
Foreløbige beregninger viser, at udspillet med gartnerierhvervets nuværende energiforbrug og forbrugssammensætning mellem fossile og ikke-fossile brændsler kommer til at belaste erhvervet med mindst 10 mio. kr. Derudover vil det kunne få store konsekvenser for sektorudviklingen i erhvervet, ligesom afgiftsbelastningen risikerer at få betydelige konsekvenser for den enkelte gartnerivirksomhed.
